Fotos og indtryk fra wake-up mødet den 28. nov. 2012
Fotos copyright Berit Guldbrand
Udtalelserne stammer fra korte improviserede interviews umiddelbart før og efter mødet.
Deltagerne ankommer til 3. wake-up-møde
– Jeg håber på en høj energi og en masse ideer og en udveksling, sådan så folk kommer meget på banen i dag og får snakket om, hvad de har tænkt og hvilke tanker de har gjort sig omkring, hvad der kunne ske rent konkret, faktisk også. Så en rigtig god dialog håber jeg på.
Det sværeste er, at vi er så forskellige. Udfordringen i dag er at få denne her åbne dialog trods vores forskellighed. Men jeg vil ikke kalde det svært, jeg vil kalde det spændende. Karen Humle
Der er tid til small-talk
– Kunst har altid spillet en har altid spillet en stor rolle for mig, kunst og musik i særdeleshed, som inspirationskilde, så initiativet her er jo fantastisk og det inspirerer også mig. Selvfølgelig gør det det. Nogle af de idéer, som man sådan går og pusler med, kan man få sat ord på og få sat i søen måske oven i købet. Deltager
Velkomst
– Det er noget anderledes, end man gør, når man udvikler i en virksomhed, men vi er så naive i denne her gruppe at tro, at hvis vi får de rigtig mennesker til at spille sammen og får kunsten ind over, den kreative kunst, så kan vi få erhvervsfolkene til at udvikle nye produkter, nye virksomheder og virkelig sætte noget i gang. Jeg ved godt, at det gør man ikke lige, men man kan begynde at tænke i den retning. Man kan lige så godt tænke, når man sidder en gruppe erhvervsfolk sammen: Hvad kan vi lave anderledes, hvad kan vi ændre? Hvordan kan vi komme videre?
Kunsten har noget, som kan sætte gang i os erhvervsfolk. Og modsat skal vi så have noget erhverv over i kunsten. Fra Preben Stæhrs velkomst
Mødet starter denne gang med deltagerne på første række
– Vi blev sendt af sted med Bach i en fantastisk flot tolkning. Det var sådan en lise for sjælen, men vigtigst af alt var egentlig det lille stykke Mozart, hun spillede og forklarede, hvordan han får tingene til at hænge sammen i den satsform. Når man spiller en bid og stopper på en tone, så starter man igen på samme tone. Jeg fornemmede, at dette her med, at man starter noget og kommer videre, det var for mig nærmest en åbenbaring i forhold til, hvordan det er, man er i noget og så kommer videre, for man skal netop videre på den samme tone. Det var sådan en lille magisk Mozart-fidus. Deltager
Deltagerne lytter
Deltagerne kommer på scenen
– Jeg var til det først møde og jeg har virkelig tænkt rigtig meget over det første møde, vi har haft, her efterfølgende. Det er så anderledes, og det er rigtig spændende for mig. Det er en helt ny verden for mig. Deltager
Ideer præsenteres
–
–
Udveksling i grupper
–
– Jeg tror nok, at de fleste af os kender hinanden mere eller mindre, men jeg har ikke mødt dem før på den her måde. Og der er ingen tvivl om, det jeg også har en fornemmelse af, at dette her kan sætte i gang, det er alene det netværk. Nu har vi været sammen de her gange. Så er det betydeligt nemmere, hvis man får ideen eller på en eller anden måde kan bruge hinanden, at ringe eller kontakte vedkommende og sige, Jeg har det sådan her, er det noget, vi kunne arbejde sammen om? Det kunne jo være rigtig fint. Deltager
Engagementet er stort
–
–
–
–
– Jeg synes, at især her efter 3. møde er der ved at danne sig et mønster, som man godt kan bruge fremover og fremadrettet, fordi her er det ligesom, at det begynder at falde i hak, hvad er det egentlig er, man vil med dette her. Deltager
–
Karen Humle spiller, mens deltagerne taler om idéer
– Vi har så glimrende faciliteter både her men også ovre på museet med kunstdelen, hvor folk kan blive beriget i den grad. Der er faktisk rigtig mange, der ikke aner, hvad det kan give. Det skal vi lære folk, fordi de har brug for det. Nu har butiksindehavere og nogle virksomhedsledere. Jeg tror godt, at dem vi har her, de kan se det, men der går rigtig mange rundt, som lige skal finde ud af, hvad det kunne betyde for dem. Man bliver så beriget af at gå til sådan noget. Deltager
Karen Humle
På scenen
Mødet fortsætter i cirklen
– Det har været en stor oplevelse for mig. Det særlige er, at det er så meget anderledes, end det jeg hidtil har prøvet. Jeg ved ikke, om jeg havde forventet en hel masse. Jeg havde en ide om at komme med et åbent sind og blive inspireret, og det synes jeg, at jeg er blevet. Det er bare svært for mig i hvert fald at få det udmøntet i noget konkret lige her og nu, men jeg er helt givet blevet inspireret. Deltager
Karen Humle illustrerer med violinen
Mødet slutter, som det begyndte med deltagerne nede i salen
Karen Humle alene på scenen
– Det bliver kørt ud fra, hvad den violin magter og hvad violinføreren kan forføre os andre hos hen til. Det synes jeg har været rigtig godt. Jeg synes egentlig ud fra, at det er skruet sådan sammen, det koncept de tre gange, så synes jeg ikke rigtig, at det kunne være gjort anderledes. Vi står jo nok mange af os og tænker, hvad skal du svare, når hun kommer hen til dig og hvad har du af input?. Er der noget af det, du kan fortælle, som de andre synes er noget ved? Sådan tror jeg, man står tænker, uden at vide det. Men jeg synes som sagt, at det var rigtig godt. Jeg er helt glad for, at jeg har været her alle tre gange. Jeg kunne nok ikke have undværet den midterste og den første gang. Deltager
Deltagerne tager afsked i foyeren
Der uddeles postkort og cd’er
–
Karen Humle og Preben Stæhr til slut
– Mange af deltagerne har opdaget, at der er flyttet nogle ting. De har mærket, at de er blevet mere opmærksomme på nogle forskellige ting, men de har indtil videre ikke kunne omsætte det i noget konkret. Der var jo en, der sagde, at nu skal vi jo også have modet til at have tålmodigheden. D.v.s. vi skal arbejde med det, ligesom en sanger eller en musiker arbejder med et stykke, man indstuderer. Så skal det repeteres og repeteres og repeteres. Vi skal have fat i det og vi skal bearbejde det, og vi skal ikke miste modet. Hardy Jensen
Kultur InVesthimmerland 