Fotos og indtryk fra første wake-up-møde, kl. 7.00-9.00, 20. sep. 2012.
Foto copyright Berit Guldbrand
Udtalelserne stammer fra korte improviserede interviews umiddelbart før og efter mødet.
– Jeg kommer som jeg er, uforberedt, og ved egentlig ikke, hvad jeg gå ind til. Jeg er meget spændt. Et eller andet er jeg sikker på at få med hjem. Deltager
– Jeg kan ikke sige, at jeg har nogle forventninger. Jeg kommer med åbent sind. Jeg ved jo knapt nok, hvad det skal munde ud i og ende med. Deltager
– Jeg tror ikke, at man går til et arrangement, som dette her, hvis man ikke er open-minded. Så havde man sagt sig fra allerede inden indbydelsen. Deltager
– Tidspunktet ligger lige til min højrefod. Deltager
– Vi sætter noget i gang, som vi kan udvikle på. Vi sætter en produktion i gang af at udvikle kreative hjerner. Det er sådan set planen og dette her er starten på det. Vi skal finde ind til erhvervsledernes indre kreativitet og have den op til overfladen. Det er det, det drejer sig om. Og det får vi helt sikkert en god start på i dag. Preben Stæhr.
– Nu er kunsten at få kreativitet over i erhvervsfolkenes hjerner. Vi har en højre og en venstre hjernehalvdel. Det er den højre, vi skal have fat i her. Som Per sagde til mig, jeg har sådan en firkantet venstre hjernehalvdel som ingeniør. Det er lige præcis det, sagen drejer sig om. Og hvordan gør vi det? Det tror vi, at vi kan gøre ved hjælp af musik.
Fra Preben Stæhrs velkomst
– Jeg forventer, at der blomstrer noget op i enhver deltager, som står inde på scenen nu her om fire minutter, at de finder nogle kræfter, noget energi i sig selv, en anden inspiration i de teknikker, som Karen Humle vil give os. Hardy Jensen
– Jeg mener, at det er i og for sig noget vi i Vesthimmerland har rigtig meget brug for, at vi trækker på de ildsjæle og de gode mennesker, som har mange gode ideer, og får det koblet sammen. Så tror jeg, at vi vil kunne rejse nogle helt andre vinkler, end vi i dagligdagen er vant til. Derfor synes jeg, at det er et meget, meget spændende projekt, der er sat i gang her. Deltager
– Musikken, det var godt, det var spændende, men at stå på en scene, så er man genert og tilbageholdende i hvert fald lige i starten. Det er en ny situation. Man føler, at alle kikker på en. Deltager
– Det gør meget, at vi står face to face overfor hinanden og kan se hinanden i stedet for at sidde på række. Som Preben Stæhr var inde på, den cirkel giver en helt anden bevidsthed i stedet for rækken. Deltager
– Jeg tror sådan set, at vi alle sammen har godt af situationer, hvor vi får placeret os anderledes, end når vi er i daglig drift. Så derfor synes jeg, at det er fint med sådan et initiativ.
– Tiden gik overraskende hurtigt. Deltager
– Vi er altid bevidste om, at vi skal være kreative. Hun åbner bare øjnene på en. Det er ikke sådan, at hun flytter hele verden på to timer.
– Det er ordene dernede, som mere er min del af det. Jeg kan ikke lade mig rive med af musikken her. Jeg kan godt sætte mig derhjemme og lytte til noget rigtig godt klassisk musik. De små brudstykker, hun sender til den enkelte – selvfølgelig kan man høre nuancer i det alt efter stemningen, men det er ikke noget, som flytter noget. Deltager
– Det var anderledes men vildt inspirerende. Selvfølgelig er det altid svært at gå med på nogle tanker, men det handler jo om kreativitet, og hvordan kan man så også få gennemført kreativiteten, lade den udfolde sig. Det er klart, at der altid er nogle begrænsninger. Dem ser man jo altid. Sådan er det, og det er det, hun prøver at inspirere os til – at tage det videre.
– På en eller anden måde trækker hun os med i et univers, og det synes jeg, er vildt inspirerende, så jeg synes, at de to timer gik rigtig hurtigt. Deltager
– Man skal være åben overfor nye indtryk og åben overfor at hente inspiration og vigtigheden i det.
– Hele arrangementet var en stor overraskelse, men jeg kan ikke sætte ord på en konkret ting.
– Dette her var så specielt, at det skal bundfælde sig. Deltager
– Jeg er rigtig lettet. Jeg kunne mærke en spænding, inden vi går ind, men jeg synes faktisk, at det varmer op. På en eller anden måde går de ind som et spørgsmålstegn, men ud med en udfordring inde i hovedet. En udfordring giver altid lyst til at komme tilbage. Hardy Jensen
– Det var meget inspirerende fra mit synspunkt. Der var en rigtig god snak, spændende ting. Også lidt denne her: Forstår vi nu hinanden, denne her diskussion af, om ligner vores verdner hinanden? Er der noget, vi kan drage ud? Der var en god spirende, gryende stemning, som jeg havde håbet på.
– Jeg har arbejdet rigtig meget i erhvervslivet, så det er ikke nyt at møde erhvervsfolk. Her er der rigtig meget produktionsvirksomhed. Det giver en anden udfordring og det synes jeg, er rigtig spændende. Det er meget konkret.
– I dag har været krævende, fordi det handler meget om de indre processer. Det er svært at få hul på. Det er også meget privat. Kan man få fat i den del, som ikke er det personligt intime, men der hvor ideerne spirer, som vi alligevel har et fællesskab om. Få fat i det. Hvordan udvikler vi det inde fra os selv. Det er det, det har handlet om i dag”. Karen Humle